Jeg hedder Avi Edelsten. Jeg er uddannet Socialrådgiver og har siden 1996 arbejdet som kommunal sagsbehandler indenfor alle områder af sociale pensioner og boligydelse. Ligeledes har jeg arbejdet som sagsbehandler og specialkonsulent indenfor områder af kontanthjælp og voksenhandicap.

 

Sideløbende med mit arbejde i kommunen har jeg fungeret som privat rådgiver. Særligt har jeg hjulpet og vejledt privatpersoner, der havde behov for en professionel støtte/opbakning i deres korrespondance med det offentlige. I en lang periode fungerede jeg desuden som fast, rådgivende telefonvagt for seniormedlemmer i en privat organisation.

 

Jeg har altid været rigtig glad for mit arbejde som socialrådgiver. Med tiden har jeg dog oplevet, at den kommunale arbejdsgang i større og større grad er blevet præget af pålagte administrative opgaver. Det medførte desværre, at jeg med tiden fik mindre tid til at koncentrere mig om selve sagsbehandlingen. Med denne udvikling oplevede jeg i stigende grad at få henvendelser fra privatpersoner, der ønskede min hjælp i deres sager med det offentlige.

 

Med AE - Socialrådgiver/Konsulent, har jeg kastet mig ud i at være selvstændig på fuld tid. Jeg kan nu, som privat socialrådgiver, fuldt ud koncentrere mig om det, jeg er bedst til: din eller dine pårørendes sag med det offentlige.


 

 
 

 

 

Tel: 31 96 57 79  |  Fax: 69 80 27 47  |  E-mail: ae@aekonsulent.dk   |  CVR nr: 32 68 39 67


2010 AE Socialrådgiver/Konsulent   |